Opstilling: 2 par danser sammen.
Trin: Løbetrin, tyrolertrin og valsetrin.
Tur 1 – Løbe rundt (1 reprise)
Første reprise
- Herrerne danner venstre armkrog og holder damerne om livet med højre arm.
- Parrene løber rundt mod uret i 24 løbetrin.
- Damernes venstre hånd hviler på herrens venstre skulder.
- Jo hurtigere damerne svinges rundt, desto mere må de læne sig bagover.
Gentagelse
- Under fortsat bevægelse fatter herrerne hinandens venstre hånd og svinger damerne foran sig.
- Herrerne løfter venstre arm, og damerne bøjer sig og løber gennem porten.
- Samtidig fatter herrerne damernes venstre hånd med egen højre hånd.
- Damerne vender mod uret og fatter hinandens højre hånd hen over herrernes arme.
- Uden at standse løber alle fire videre med krydsede arme og front indad mod uret i 24 løbetrin.
Vals (1 reprise)
- Parrene valser frit rundt på dansegulvet.
- Når valsen er slut, finder hvert par et nyt par at danse “løbe rundt” med.
